About: http://data.cimple.eu/claim-review/1c11553a7c647386c269ca25cb488029959d0b8687360770a817466f     Goto   Sponge   NotDistinct   Permalink

An Entity of Type : schema:ClaimReview, within Data Space : data.cimple.eu associated with source document(s)

AttributesValues
rdf:type
http://data.cimple...lizedReviewRating
schema:url
schema:text
  • Udokumenteret skræmmekampagne om bivirkninger ved Ozempic spredes på sociale medier I en video på social medier advares der mod Novo Nordisks lægemiddel Ozempic, der tages mod diabetes og overvægt. - Det påstås blandt andet, at enhver, der bruger Ozempic i mellem et og tre år, vil udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen. - Men påstandene klarer ikke et faktatjek. - “I indlægssedlen er der en advarsel om, at enhver, der bruger Ozempic i 12 måneder til tre år, vil udvikle en form for medullær skjoldbruskkirtelkræft.” “Hundredtusindvis af amerikanere har lammede mavesække efter én dosis Ozempic.” Så voldsomme konsekvenser kan det angiveligt have at bruge Novo Nordisks lægemiddel Ozempic. Påstandene fremsættes i et netbaseret tv-program af Bryan Ardis, der beskriver sig selv som kiropraktor, ernæringsekspert og doktor i alternativ medicin. Påstandene deles på sociale medier i flere opslag, som indeholder videoklip med ham. Opslagene ses af tusindvis, og et af opslagene har flere end 43.000 likes på det sociale medie Instagram. Ifølge Bryan Ardis er det uforståeligt, at amerikanerne bruger Ozempic “som var det slik”, når det ifølge ham er forbudt at anvende i Østrig, Frankrig og Grækenland. Men der er ikke dokumentation for nogle af Bryan Ardis’ påstande. Til TjekDet oplyser Novo Nordisks pressetjeneste, at “det ikke er korrekt, at Ozempic er forbudt i Frankrig, Østrig og Grækenland. Ozempic er lanceret i alle tre lande.” Noget vrøvl Videoklippet stammer fra det amerikansk program ‘Blacklisted with Tim Ray’. Programmet udgives på internettet af produktions- og distributionsnetværket UI Media Network, der efter eget udsagn “leverer ucensureret, ufiltreret medieindhold med unikke og kontroversielle perspektiver.” Emnerne, der tages op, er ofte personlig udvikling, sundhed, spiritualitet og samfundsforhold. I programbeskrivelsen til det fulde afsnit med Bryan Ardis bliver han præsenteret som “en af de førende pionerer inden for afsløringen af toksiner i den nuværende farmaceutiske industri”. Tidligere har Bryan Ardis delt udokumenterede påstande om, at nikotinplastre kan kurere Parkinsons sygdom, og at der er slangegift i COVID-19-vaccinerne, der i øvrigt ifølge Bryan Ardis kan forårsage spontan abort. Videre i programbeskrivelsen står, at han vil afsløre “sandheden bag Ozempic”, som vil “chokere verden”. Men ifølge Anton Pottegård, der er professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet, er der ikke nogen sandhed bag de postulater, som Bryan Ardis fremfører i klippet på sociale medier. “Påstanden om, at enhver, der bruger Ozempic i 12 måneder til tre år, vil udvikle en form for kræft i skjoldbruskkirtlen, er dokumenterbart forkert, for det er noget, der er gode data på - og det er noget vrøvl,” fortæller han til TjekDet. Ifølge Anton Pottegård ligger der formodentlig en særlig historie bag påstandens opståen. Han fortæller, at nogle gnavere fik skjoldbruskkirtelkræft i den tidlige udvikling af Ozempic, hvilket førte til bekymring. “Men intet har understøttet det siden. Så bekymringen var mere eller mindre gået i sig selv, indtil der kom et fransk studie, som så en let øget risiko og genrejste bekymringen,” siger han. På grund af bekymringer angiver den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, rigtignok skjoldbruskkirteltumorer og -kræft som en potentiel risiko ved brug af Ozempic. Ozempic bør derfor ikke gives til patienter med en personlig eller familiær historik med medullær thyreoideacancer - altså skjoldbruskkirtelkræft - eller til patienter med MEN2-sygdom, som giver tumorer i biskjoldbruskkirtler, skjoldbruskkirtlen eller binyremarven. Begge sygdomme er alvorlige og meget sjældne sygdomme, fortæller Anton Pottegård. Ifølge ham sker advarslen "ud fra et forsigtighedsprincip”. Det bekræfter en talsmand fra FDA over for TjekDet. Ifølge FDA findes der ikke dokumentation for, at patienter, der tager Ozempic, vil udvikle denne type kræft. FDA skriver, at der har været foretaget en løbende overvågning efter markedsføringen af Ozempic, og efter tre år er der ikke fundet en sammenhæng mellem brugen af Ozempic og udvikling medullær skjoldbruskkirtelkræft eller andre former for skjoldbruskkirtelkræft. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har valgt ikke at advare mod en eventuel risiko for skjoldbruskkirtelkræft. Desuden afviser to nyere studier bekymringen om udvikling af skjoldbruskkirtelkræft i forbindelse med brug af Ozempic. Det ene studie blev ledt af Anton Pottegård, som blandt andet brugte danske data. Ozempics bivirkninger I videoen nævner Bryan Ardis også, at "hundredtusindvis af amerikanere har lammede mavesække efter én dosis Ozempic.” Mens han siger det, vises et skærmbillede af en artikel fra det amerikanske medie CNN med overskriften: “De tog det succesrige medicin til vægttab og diabetes. Nu er deres maver lammede”. Artiklen beskriver tre kvinder, der har oplevet mavesmerter, kvalme og opkast, efter de er begyndt på Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy. De to kvinder, der tager Ozempic, er blevet diagnosticeret med gastroparese, der er en følgesygdom til diabetes, og som forårsager en forsinket tømning af mavens indhold. Den tredje kvinde, der tager Wegovy, har ifølge artiklen ikke fået nogen diagnose for sine maveproblemer. Ingensteds i artiklen bliver det dokumenteret, at kvindernes lidelser skyldes enten brugen af Ozempic eller Wegovy. Desuden beskriver artiklen heller ikke “hundredtusindvis” af tilfælde, som Bryan Ardis antyder. Kigger man indlægssedlen til Ozempic igennem, fremgår blandt andet bivirkninger som betændelse i maveslimhinden, opkastning, kvalme, fordøjelsesbesvær og mavepine som såkaldt ‘almindelige’ bivirkninger. Forsinkelse i tømning af mavesækken fremgår som en ‘ikke almindelig’ bivirkning. En talsmand fra FDA oplyser til TjekDet, at patienter med diabetes generelt har en risiko for udvikling af gastroparese, men at der ikke findes dokumentation for, at Ozempic forstærker denne risiko. Ifølge American Diabetes Association har 11,6 procent - svarende til 38,4 millioner mennesker - af den amerikanske befolkning diabetes. Det betyder, at det godt kan være rigtigt, at hundredtusindvis af amerikanere har lammede mavesække - eller gastroparese - men det kan ikke dokumenteres, at det skyldes brug af Ozempic. Novo Nordisks pressetjeneste oplyser, at de samarbejder med myndighederne om at overvåge sikkerheden af deres lægemidler, og at de tager alle rapporterede bivirkninger meget seriøst. “Det er vigtigt at understrege, at når der indberettes en mulig bivirkning relateret til et bestemt lægemiddel, er det ikke ensbetydende med, at der er en årsagssammenhæng mellem bivirkningen og brugen af dette lægemiddel. Myndighederne ser på den samlede mængde af indberetninger og tilgængelige studiedata, når de vurderer, om der er behov for nærmere undersøgelser.” TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Bryan Ardis, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
schema:mentions
schema:reviewRating
schema:author
schema:datePublished
schema:inLanguage
  • Danish
schema:itemReviewed
Faceted Search & Find service v1.16.115 as of Oct 09 2023


Alternative Linked Data Documents: ODE     Content Formats:   [cxml] [csv]     RDF   [text] [turtle] [ld+json] [rdf+json] [rdf+xml]     ODATA   [atom+xml] [odata+json]     Microdata   [microdata+json] [html]    About   
This material is Open Knowledge   W3C Semantic Web Technology [RDF Data] Valid XHTML + RDFa
OpenLink Virtuoso version 07.20.3238 as of Jul 16 2024, on Linux (x86_64-pc-linux-musl), Single-Server Edition (126 GB total memory, 11 GB memory in use)
Data on this page belongs to its respective rights holders.
Virtuoso Faceted Browser Copyright © 2009-2025 OpenLink Software