| schema:text
| - Over 80 procent af din indkomst går til skat - eller gør den?
En gennemsnitlig danskers samlede skattebetaling ligger på 81 procent hver måned.
-
Sådan lyder en viral påstand, der deles og diskuteres på TikTok og Facebook.
-
Men tallet er ifølge eksperter urealistisk højt og baseret på beregninger, der ikke giver mening.
-
“Folk påstår, at de kun betaler 39 procent i skat, hvilket er fuldstændig løgn. Vi ligger nærmere 80 procent.”
Sådan lyder det fra en bruger på TikTok, der har regnet sig frem til, hvad en gennemsnitsdansker i virkeligheden betaler i skat.
Han kommer frem til, at en dansker med en månedsløn på 35.000 kroner betaler 81 procent af sin løn i skat, når moms og afgifter regnes med.
Videoen er siden blevet delt vidt og bredt - blandt andet på Facebook, hvor den er blevet set flere end 200.000 gange, delt flere end 1.200 gange og har fået over 300 kommentarer. I kommentarsporet påpeger flere, at beregningen ikke kan passe, mens andre blåstempler regnestykket og raser over den høje procentdel af lønnen, danskerne angiveligt betaler til staten.
En samlet skattebetaling på 81 procent vil nemlig betyde, at den gennemsnitlige dansker betaler langt størstedelen af sin indkomst til staten og står tilbage med mindre end en femtedel i egne hænder. Men klarer påstanden et faktatjek?
En dansker med en månedsløn på 35.000 kroner betaler 81 procent i skat, lyder konklusionen i et regnestykke, der først blev delt på TikTok og senere er delt på andre sociale medier (Foto: Skærmbillede).
Forsimplet og usandsynligt
TjekDet har forelagt videoen med påstanden for en række økonomiske eksperter, som fortæller, at det ikke giver mening at lave en beregning af, hvad en dansker med en månedsløn på 35.000 kroner samlet betaler i indkomstskat og indirekte skatter, som dækker over moms og afgifter. De indirekte skatter afhænger blandt andet af den enkeltes forbrug.
Personer med en månedsløn på 35.000 kroner er nemlig ikke en homogen gruppe, der betaler det samme i skat, pointerer eksperterne.
“Det er ikke simpelt at lave beregninger på sådan noget, for regnestykket vil være betinget af 117 forskellige ting,” forklarer Brian Friis Helmer, privatøkonom ved Arbejdernes Landsbank.
Skal man regne det samlede skattetryk ud, afhænger det altså af en lang række forskellige faktorer, hvor man skal gøre sig antagelser om eksempelvis forbrug, boligsituation, fradrag og meget andet.
Uanset at personers forbrug og fradrag kan være forskellige, er eksperterne, TjekDet har talt med, enige om, at en samlet skattebetaling på over 80 procent om måneden er for højt sat.
“Gennemsnitligt betragtet ser jeg det som usandsynligt, at man når derop. Det er for simpelt stillet op, og bundlinjen er, at vi ligger væsentligt længere nede end 80 procent - også selvom vi er et meget højt beskattet land, selv i forhold til andre europæiske lande,” siger Brian Friis Helmer.
Han peger på, at flere af udgiftsposterne, som præsenteres i videoen, er urealistisk høje for en person med 35.000 kroner i lønindkomst.
Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, tilslutter sig kritikken af beregningen og peger for det første på posten med ejendomsskat.
“Ét af problemerne med beregningen er, at det er urealistisk, at en person med en månedsløn på 35.000 kroner kan eje en bolig, der giver en boligskat på 4.800 kroner månedligt. Realistisk er boligskatten betydeligt lavere, måske 4.000 kroner lavere,” forklarer han.
Jeanette Kølbek, privatøkonom hos Nykredit, anfægter ud over ejendomsskatten også posten med moms af forbrug.
“Proportionerne virker fuldstændig forkerte. Hvis du betaler 5.000 kroner i moms, betyder det, at du har købt varer for 20.000. Der er jo ikke nogen med en løn på 35.000, der køber varer for 20.000,” siger hun.
Moms er en afgift, der kommer på salg og køb af varer og ydelser, og i Danmark ligger momsen på 25 procent.
“Man kan sige, at for at skulle betale 5.000 kroner i moms om måneden, så skal man alt andet lige bruge 20.000 kroner på noget, der er momsbelagt. Det er der mange varer, der er, men det er trods alt ikke alt, der er momsbelagt, for eksempel ydelsen på ens boliglån,” siger Brian Friis Helmer.
(Note: De 20.000 kroner er et nettotal. Hvis en vare koster 20.000 kroner i indkøb, skal der tillægges moms på 25 procent, svarende til 5000 kroner. Forbrugeren skal altså betale 25.000 kroner, red.)
Hvor meget betaler vi så?
Som eksperterne nævner, er det vanskeligt at give et retvisende tal for den betalte skat af en lønmodtager med et bestemt indkomstniveau.
Skatteministeriet oplyser til TjekDet, at det tætteste, vi kan komme på at give et billede af forskellige indkomstgruppers samlede skattebetaling, er at kigge på den såkaldte effektive gennemsnitsskat.
Effektiv gennemsnitsskat er et mål for, hvor stor en andel af den samlede skattebetaling inklusive forbrugsskatter udgør af den samlede arbejdsindkomst. Forbrugsskatterne dækker over de skatter, der lægges på vores forbrug, herunder moms og afgifter.
En sådan opgørelse kan findes i Skatteministeriets skatteøkonomiske redegørelse fra 2021.
Skatteministeriet henviser til en figur, der viser de effektive gennemsnitsskatter fordelt på ti indkomstdeciler. En decilfordeling vil sige, at befolkningen er rangordnet efter størrelsen af deres indkomst og opdelt i ti lige store grupper. De ti procent med lavest indkomst findes i første decilgruppe, og de ti procent med højest indkomst tilhører den tiende decilgruppe.
De ti procent af befolkningen med den højeste indkomst betaler mest i skat. I figuren kan vi se, at de betaler 45,2 procent i skat. For hele befolkningen er den effektive gennemsnitsskat 41 procent.
De procentsatser er langt fra de 81 procent, som nævnes i videoen, og selvom tallene fra den skatteøkonomiske redegørelse heller ikke er helt retvisende, er det også ifølge Bo Sandemann Rasmussen det tætteste, vi kommer, hvis vi skal prøve at betragte det ud fra et gennemsnit.
“De bedste tal er nok de såkaldte effektive gennemsnitsskatter, som dog ikke medtager kapital- og ejendomsskatter, og derfor er der ikke rigtigt nogle af de tal i publikationen, der svarer til tallene i videoen.”
En anden beregning
Tænketanken Cepos har udregnet et konkret eksempel på skattebetalingen for en person, når man inkluderer moms og afgifter. De når frem til højere tal end dem, Skatteministeriet peger på.
Af Cepos’ beregninger fremgår det, at 51,8 procent af en arbejders løn går til skatter og afgifter, hvor ‘arbejder’ dækker over en person med en månedlig indkomst på 37.500 kroner inklusiv pension - eksempelvis en maler, frisør eller lastbilchauffør. Deres tal er for 2023.
Ifølge Cepos er der flere forhold, der forklarer, at deres tal er højere end dem, Skatteministeriet peger på som værende det tætteste, man kommer på at være retvisende for skattetrykket.
“Vores beregning tager udgangspunkt i en person i beskæftigelse, mens Skatteministeriets opgørelse er for hele befolkningen. Personer, der ikke er i beskæftigelse, betaler mindre i skat og vil derfor trække gennemsnittet ned, da man eksempelvis ikke betaler AM-bidrag af overførselsindkomst,” fortæller Thomas Due Bostrup, chefkonsulent hos Cepos, og fortsætter:
“Derudover er deres opgørelse baseret på indkomstgrupper fordelt efter ækvivaleret disponibel indkomst, hvilket betyder, at folk er placeret efter deres familieindkomst. En person, der individuelt har lav indkomst, kan derfor godt ligge i 10. decil, hvis vedkommende bor sammen med en person med meget høj indkomst. Det vil trække den gennemsnitlige skatteprocent for 10. decil ned.”
Erkender fejl
Uanset om man lægger Skatteministeriets eller Cepos tal til grund, er der stadig langt op til et skattetryk på over 80 procent, som nævnes i videoen på sociale medier.
TjekDet har forelagt eksperternes kritik for brugeren bag videoen. Han medgiver, at der er fejl i hans regnestykke, men han fastholder sin pointe om, at danskerne betaler en masse ekstra skatter, som man ikke nødvendigvis lægger mærke til, og som øger det samlede skattetryk.
“Alle de afgifter og alt det ekstra, som vi betaler her i samfundet, og som ryger i statskassen, det er skat, som vi betaler. Der er afgifter på alt. Jeg kiggede på min elregning forleden, og omkring 58 procent af den er skatter og afgifter. Resten er det, som jeg faktisk betaler til elselskabet. Og det gør mig lidt arrig, at vi betaler så meget skat og ikke får særlig meget igen i forhold til de penge, vi betaler,” siger han.
Han tilføjer, at han som udgangspunkt er glad for at betale skat, men han er ikke tilfreds med det, danskerne får igen og måden, pengene forvaltes på.
“Jeg vil gerne kunne putte min mor i plejehjem med god samvittighed og vide, at hun har det godt. Jeg vil gerne kunne sende min kone på sygehuset og vide, at hun får den rigtige behandling. Jeg vil gerne have, at sygehuset opdager en kræftsygdom i tide, og at min kammerat får den rigtige behandling. De ting er jeg ikke tryg ved i dag.”
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
|
![[RDF Data]](/fct/images/sw-rdf-blue.png)
![[cxml]](/fct/images/cxml_doc.png)
![[csv]](/fct/images/csv_doc.png)
![[text]](/fct/images/ntriples_doc.png)
![[turtle]](/fct/images/n3turtle_doc.png)
![[ld+json]](/fct/images/jsonld_doc.png)
![[rdf+json]](/fct/images/json_doc.png)
![[rdf+xml]](/fct/images/xml_doc.png)
![[atom+xml]](/fct/images/atom_doc.png)
![[html]](/fct/images/html_doc.png)