About: http://data.cimple.eu/claim-review/0c24cb2a912d70fc74c2da3c01786d2a509084fb2ae06d660460707a     Goto   Sponge   NotDistinct   Permalink

An Entity of Type : schema:ClaimReview, within Data Space : data.cimple.eu associated with source document(s)

AttributesValues
rdf:type
http://data.cimple...lizedReviewRating
schema:url
schema:text
  • Heller ikke denne gang viser forskning, at meget søvn er farligt Det kan være farligt at sove for længe, viser ny forskning Kilde: Flere danske medier Forskningen viser ikke, at lang tids søvn i sig selv er farligt. Et stort søvnbehov kan dog være et tegn på andre sygdomme, der på sigt kan medføre for eksempel hjertesygdomme, blodpropper i hjernen eller tidlig død. Du må hellere komme hurtigt ud af fjerene om morgenen. Lang tids søvn er nemlig både "skadeligt", og "kan give helbredsmæssige problemer". Sådan kunne man sidste uge læse på netmediet Dagens.dk og hos Ekstra Bladet, lige som budskabet har bredt sig vidt på Facebook. Kilden til den foruroligende nyhed er ifølge medierne et studie fra det canadiske McMaster University. Men en forsker bag afviser faktisk, at rigeligt med søvn går ud over helbredet. "Vi kan ikke sige, at for meget søvn i sig selv fører til hjertekarsygdomme," udtaler Chuangshi Wang, der er ph.d.-studerende ved McMaster University og Peking Union Medical College i Kina og hovedforfatter til det omtalte studie. Studiet er nemlig et såkaldt observationsstudie, og de finder sammenhænge eller associationer, som det også kaldes, men altså ikke årsagssammenhænge. Så selv om studiet finder, at der en sammenhæng mellem at få mere end 8 timers daglig søvn og en øget risiko for hjertekarsygdomme, betyder det ikke, at søvn i sig selv er årsagen. Det har forskerne endda været så betænksomme at bemærke i studiet: "Varighed af søvn kan i sig selv associeres med forhøjede risici, men en egentlig årsagssammenhæng kan ikke endegyldigt bevises af hverken dette eller andre observationsstudier," kan man læse i studiet. Når medierne skriver, at det kan være farligt at sove for længe, lader det altså til, at de har misforstået studiet. Det siger Poul Jennum, der er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet. "Association er ikke det samme som årsag, og man skal passe meget på med at overfortolke den slags resultater," siger han. Søvn kan være markør for sygdom Ifølge Poul Jennum gør et øget søvnbehov sig dog gældende ved en række sygdomme. Dermed kan der være bagvedliggende faktorer, som er skyld i, at forskere finder sammenhænge mellem lang tids søvn og forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og et forkortet liv. Det samme budskab har lydt fra Poul Jennum tidligere, hvor flere medier drog samme fejlagtige konklusioner på baggrund af et lignende studie. "Det er fuldstændig korrekt, at mange omfattende undersøgelser viser, at der er en statistisk sammenhæng mellem lang tids søvn og udvikling af alvorlige sygdomme. Men man skal huske, at megen søvn også kan være udtryk for bagvedliggende sygdomsårsager, som sidenhen markerer sig ved for eksempel hjertesygdomme, blodprop i hjernen eller tidligere død," sagde Poul Jennum dengang til TjekDet. Og den pointe gælder altså fortsat. Lang søvn er ikke farlig i sig selv, men det kan være symptom på alvorlige sygdomme. Man bør derfor kontakte sin læge, hvis man oplever behov for at sove mere end ni timer i længere perioder. Ekstra Bladet retter i artikel Ifølge Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro er der sket en misforståelse. For selv om det i artiklen stod, at meget lang søvn kan være tegn på helbredsproblemer, "fremstår det, som om søvnen i sig selv kan være farlig, og det korrigerer vi naturligvis. Vi tager desuden en snak med en ekspert og får uddybet konklusionen på undersøgelsen. Den snak tilføjes også til artiklen," skriver hun i en mail. Ekstra Bladet har nu rettet i artiklen, så den i stedet gør opmærksom på, at et "stort søvnbehov kan være tegn på alvorlige sygdomme. Dagens.dk er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Men netmediet har rettet i artiklen. Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
schema:mentions
schema:reviewRating
schema:author
schema:datePublished
schema:inLanguage
  • Danish
schema:itemReviewed
Faceted Search & Find service v1.16.115 as of Oct 09 2023


Alternative Linked Data Documents: ODE     Content Formats:   [cxml] [csv]     RDF   [text] [turtle] [ld+json] [rdf+json] [rdf+xml]     ODATA   [atom+xml] [odata+json]     Microdata   [microdata+json] [html]    About   
This material is Open Knowledge   W3C Semantic Web Technology [RDF Data] Valid XHTML + RDFa
OpenLink Virtuoso version 07.20.3238 as of Jul 16 2024, on Linux (x86_64-pc-linux-musl), Single-Server Edition (126 GB total memory, 5 GB memory in use)
Data on this page belongs to its respective rights holders.
Virtuoso Faceted Browser Copyright © 2009-2025 OpenLink Software