About: http://data.cimple.eu/claim-review/5e20938f6d62e1efa57c3139a4f63985db059f38f95c301e4e90f213     Goto   Sponge   NotDistinct   Permalink

An Entity of Type : schema:ClaimReview, within Data Space : data.cimple.eu associated with source document(s)

AttributesValues
rdf:type
http://data.cimple...lizedReviewRating
schema:url
schema:text
  • Af: Nikolaj Kristensen august 23 2024 NATO afviser at have sagt, hvad opslag på sociale medier påstår. Forsvarsalliancen ønsker, at Rusland skal stoppe krigen omgående. På sociale medier deles et falsk citat, hvor det fremgår, at NATO ikke vil, at krigen mellem Rusland og Ukraine slutter, før Rusland er ødelagt. "’Ingen forhandlinger, ingen våbenhvile, ingen fredsforhandling eller -aftale. Krigen vil fortsætte, indtil Putin er besejret, og Rusland er ødelagt' - NATO," lyder teksten i en TikTok-video med et billede af NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg, som er blevet set mere end 213.000 gange. Lignende opslag blev delt på X (tidligere kendt som Twitter). Her er et opslag set mere end 385.000 gange. NATO har dog aldrig fremsat udtalelsen. Tværtimod har NATO ved flere lejligheder opfordret Rusland til at afslutte krigen med det samme. Udtalelsen er ikke NATO’s, forklarer Tom Peyre-Costa, pressemedarbejder i NATO, til Logically Facts. "NATO er ikke kommet med sådan en udtalelse," siger han. Logically Facts kunne heller ikke finde den påståede udtalelse på NATO's officielle hjemmeside, og vi fandt den ikke omtalt i medierne, på trods af at krigen i Ukraine bliver tæt dækket af medieorganisationer over hele verden. Citatet synes da også at stride mod andre udtalelser fremsat af NATO i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine. Den 9.-11. juli 2024 samledes stats- og regeringscheferne fra NATO's medlemslande i Washington, D.C., til det seneste NATO-topmøde. Her udsendte de en fælleserklæring, hvoraf det fremgår, at "Rusland straks skal stoppe denne krig og fuldstændigt og betingelsesløst trække alle sine styrker ud af Ukraine i overensstemmelse med FN's resolutioner." I erklæringen lyder det også, at "NATO ikke søger konfrontation og ikke udgør nogen trussel mod Rusland. Vi er fortsat villige til at opretholde kommunikationskanaler med Moskva for at mindske risikoen og forhindre en eskalering." Lige fra krigens begyndelse har NATO-medlemslandene besluttet ikke at sende kamptropper til Ukraine for ikke at optrappe konflikten. I slutningen af maj 2024 gav NATO-landene Ukraine lov til at bruge deres våben til at ramme mål inde i Rusland. Omkring samme tid udtalte Stoltenberg imidlertid, at: “Vi ønsker alle at stoppe denne krig,” men at NATO-landene måtte forberede sig på en langvarig krig. “Rusland må forstå, at vi ikke vil køre trætte,” sagde generalsekretæren på en pressekonference den 31. maj. NATO afviser at have fremsat udtalelsen, som forsvarsalliancen tilskrives i flere opslag på sociale medier. Vi kunne ikke finde nogen spor af udtalelsen på NATO's hjemmeside eller nogen troværdige nyhedsmedier. Udtalelsen strider desuden mod NATO's erklærede holdning til krigen mellem Ukraine og Rusland. Vi bedømmer derfor påstanden som falsk.
schema:mentions
schema:reviewRating
schema:author
schema:datePublished
schema:inLanguage
  • English
schema:itemReviewed
Faceted Search & Find service v1.16.115 as of Oct 09 2023


Alternative Linked Data Documents: ODE     Content Formats:   [cxml] [csv]     RDF   [text] [turtle] [ld+json] [rdf+json] [rdf+xml]     ODATA   [atom+xml] [odata+json]     Microdata   [microdata+json] [html]    About   
This material is Open Knowledge   W3C Semantic Web Technology [RDF Data] Valid XHTML + RDFa
OpenLink Virtuoso version 07.20.3238 as of Jul 16 2024, on Linux (x86_64-pc-linux-musl), Single-Server Edition (126 GB total memory, 5 GB memory in use)
Data on this page belongs to its respective rights holders.
Virtuoso Faceted Browser Copyright © 2009-2025 OpenLink Software