| schema:text
| - Alex Vanopslagh ser ingen sammenhæng mellem inflationen og krigen i Ukraine. Men det er “noget sludder”
-
Inflationen har ikke noget med krigen i Ukraine at gøre
-
Det er politikerne og centralbankerne, der er med til at skabe inflation på grund af den førte politik, der har pumpet penge ud i samfundet
-
Sådan lyder påstanden fra Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, i en video på Facebook
-
Men samtlige fire forskere i økonomi, TjekDet har talt med, modsiger partilederens udlægning
-
Krigen har ikke forårsaget inflationen, men den har forværret den
"Det er politikerne og centralbankerne, der er med til at skabe inflation. Det har ikke noget med krigen i Ukraine at gøre."
Sådan siger Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, i en af de meget populære og humoristiske “Alex & Alex”-videoer på Facebook.
I videoen forklarer den ene Alex Vanopslagh til den anden, at den høje inflation er skabt af regeringens politik - og fordi centralbankerne “pumper penge ud” i samfundet.
Men sådan forholder det sig ikke helt, fortæller en række økonomer til TjekDet. For selvom krigen i Ukraine ikke er hovedårsagen til inflationen, er den ikke uden betydning, som Alex Vanopslagh påstår.
Alex Vanopslaghs Alex & Alex-videoer, hvor han taler med en socialdemokratisk version af sig selv, er ganske populære. I hans seneste video påstår han, at den høje inflation ikke har nogen sammenhæng med krigen i Ukraine. Men det afviser flere forskere.
Krigen har forværret inflationen
Allerede inden Rusland invaderede Ukraine i februar, var inflationen på himmelflugt i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik steg inflationen fra 4,9 procent i januar 2022 til 5,3 procent i februar 2022. I januar 2021 steg den til sammenligning fra 0,4 procent til 0,5 procent i februar 2021.
Og siden da er stigningen kun fortsat, påpeger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
“Det kan næppe betvivles, at noget af stigningen har skyldtes forsyningsproblemer af energi og fødevarer forårsaget af krigen i Ukraine.”
Den høje inflation skyldes altså ikke krigen i Ukraine, men det er forkert at sige, at der ikke er nogen sammenhæng mellem krigen og inflationen. Det er også konklusionen fra Thomas Barnebeck Andersen, der er professor i økonomi ved Syddansk Universitet.
“Krigen i Ukraine er på ingen måde den vigtigste grund til, at vi ser inflation i Danmark lige nu. Inflationen var her lang tid før krigen i Ukraine, men man kan sige, at krigen har forstærket en inflation, der allerede var der,” siger han.
Birthe Larsen, der er lektor i økonomi ved Copenhagen Business School (CBS), kalder det for “noget sludder”, at inflationen ikke har noget med krigen at gøre.
"Krigen har forstærket inflationen, fordi den har gjort det sværere at få varer frem, og det har skabt et lavere udbud. Men når efterspørgslen er den samme, har det skabt et negativt udbudschok og fået priserne til at stige," forklarer hun.
Flere årsager til inflation
Inflationen begyndte for alvor at stige i Danmark i efteråret 2021 som følge af, at økonomien blev sparket i gang efter en lang nedlukning af samfundet, forklarer lektor i økonomi ved Københavns Universitet Jeppe Druedahl.
“Der er mange drivkræfter bag inflationen. Et udskudt forbrug oven på coronakrisen og store internationale hjælpepakker har øget efterspørgslen. Flaskehalse i de globale forsyningskæder har begrænset udbuddet,” siger han.
Han tilføjer, at det er svært at forestille sig, at gasprisen ville have været, hvor den er i dag uden en krig i Ukraine og konflikten mellem Rusland og Vesten. Naturgas fra Rusland udgør nemlig en væsentlig del af Danmarks samlede energiforbrug, og prisen på den har Putin skruet op for som følge af Vestens sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukraine. Og når gasprisen stiger, stiger prisen også på mange andre produkter, hvilket er med til at skabe en høj inflation.
"Gaspriserne er ikke steget nær så meget i USA som i Europa, og det handler blandt andet om, at russiske leverancer er vigtige for den europæiske gasforsyning,” siger Jeppe Druedahl.
Birthe Larsen giver Alex Vanopslagh ret så langt, at priserne bliver fastsat ud fra udbud og efterspørgsel og derfor er påvirket af den politik, der bliver ført.
Men det er ikke ensbetydende med, at vi fra dansk side kan styre inflationen fuldstændig politisk, påpeger hun.
“Mange af de varer, vi som forbrugere køber i Danmark, er skabt på det internationale marked og dermed prissat i forvejen. Derfor vil der være noget af den her prisstigning, vi ikke kan gøre så meget ved,” siger hun og fortsætter:
“Selv hvis vi i Danmark reducerede vores varekøb markant, ville den høje inflation ikke forsvinde, for vi henter stadig energi og en masse andre ting fra udlandet. Vi skal dog undgå at puste yderligere til inflationen ved at føre en meget ekspansiv politik.”
Trods forskernes kritik er Alex Vanopslaghs video ikke uden valide pointer. Blandt andet spiller centralbankernes ageren rigtignok en rolle i den høje inflation i Danmark, forklarer Thomas Barnebeck Andersen fra SDU.
“I Sydeuropa har der været nogle økonomiske udfordringer de seneste år, specielt i Italien, og det har gjort, at den europæiske centralbank har været langsom i dens ageren. Så der er ikke blevet taget definitive skridt til at inddæmme inflationen på grund af de problematikker, der er i landet,” siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Vanopslagh medgiver stramning - men kalder det satire
TjekDet har forelagt Alex Vanopslagh forskernes kritik og spurgt, om han fastholder, at den høje inflation ikke har noget at gøre med krigen i Ukraine. I et mailsvar medgiver han, at det er en stramning. Han henviser dog til, at det er et satireformat, og derfor er det "helt fair at skære tingene skarpt."
"Vores påstand ville i et mindre skarpt format være: Tårnhøj inflation er primært et resultat af en ekstrem lempelig finans- og pengepolitik og kan i mindre grad forklares med krigen i Ukraine. Hvis A har mindre betydning, og B har større betydning, synes vi, det er helt fint i et skarpt format at sige, at B og ikke A er forklaringen," skriver Alex Vanopslagh i sit mailsvar til TjekDet.
Vi har også spurgt ham, om han er overbevist om, at seerne ved, det er satire.
"Jeg er overbevist om, at seerne godt ved, at der ikke findes to udgaver af mig, og da slet ikke en socialdemokratisk én af slagsen, og dermed kan de godt afkode, at videoen er satire med et politisk budskab. Og budskabet står jeg fuldstændig ved."
Hvordan kan du være sikker på, at seerne godt ved, det er satire?
"Fordi jeg i videoen taler med en person, der ikke findes i virkeligheden."
|
![[RDF Data]](/fct/images/sw-rdf-blue.png)
![[cxml]](/fct/images/cxml_doc.png)
![[csv]](/fct/images/csv_doc.png)
![[text]](/fct/images/ntriples_doc.png)
![[turtle]](/fct/images/n3turtle_doc.png)
![[ld+json]](/fct/images/jsonld_doc.png)
![[rdf+json]](/fct/images/json_doc.png)
![[rdf+xml]](/fct/images/xml_doc.png)
![[atom+xml]](/fct/images/atom_doc.png)
![[html]](/fct/images/html_doc.png)