schema:text
| - Er USA forpligtet til at sende soldater til Europa, hvis Rusland angriber?
Amerikanske soldater kommer til at dø på slagmarken i Ukraine, hvis det står til landets præsident, Volodymyr Zelenskyj.
-
Sådan lyder det i adskillige opslag på sociale medier, der henviser til en video, hvor Zelenskyj angiveligt siger netop det.
-
Men videoen er taget ud af kontekst. I virkeligheden taler Zelenskyj om et scenarie, hvor Ukraine taber krigen, og Rusland derefter invaderer et NATO-medlemsland.
-
Men selv hvis det sker, kan USA godt lade være med at sende soldater til Europa, siger forskere.
-
En video af den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, vækker i disse dage harme på sociale medier, fordi præsidenten angiveligt kræver, at amerikanske soldater skal kæmpe – og dø – på ukrainsk jord.
“Zelenskyj er fast besluttet på, at Amerikas sønner og døtre skal dø i Ukraine. Tak til Gud for Trump og Vance,” står der i flere enslydende opslag på både X, TikTok og Facebook, der altså samtidig sender en tak til USA’s præsident, Donald Trump, og hans vicepræsident, J.D. Vance.
Man kan da også få det indtryk, at Zelenskyj kræver amerikanske soldater på ukrainsk jord, når man hører den 19 sekunder lange video, opslagene henviser til.
“USA er nødt til at sende deres sønner og døtre på præcis samme måde, som vi sender vores sønner og døtre i krig. Og de bliver nødt til at kæmpe, for det er NATO, vi taler om, og de (amerikanske soldater, red.) vil komme til at dø,” siger han i videoen.
Men hører man mere end den 19 sekunder lange sekvens, der i øjeblikket deles flittigt, er det tydeligt, at den ukrainske leders udtalelser er taget ud af kontekst. Han argumenterer på intet tidspunkt for amerikanske tropper i Ukraine.
Videoen er desuden mere end to år gammel, men er begyndt at florere igen efter fredagens skænderi for åben skærm mellem Zelenskyj og Trump og J.D. Vance.
“Gud forbyde det”
Klippet stammer fra en officiel ukrainsk pressekonference den 24. februar 2023, der markerede etårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.
Halvanden time inde i konferencen bliver Zelenskyj spurgt af en journalist, hvad hans besked er til de amerikanere, der mener, at USA’s støtte til Ukraine er for stor.
I dét svar kommer Zelenskyj ind på, hvorfor det ifølge ham er vigtigt fortsat at støtte Ukraine, ligesom han siger, at det ultimativt kan ende med også at involvere amerikanske soldater, hvis støtten stopper og Ukraine taber krigen.
“Hvis det sker, at Ukraine – på grund af forskellige holdninger og en svækkelse og udtynding af støtte – taber, vil Rusland rykke ind i de baltiske stater – NATO-medlemsstater – og så vil USA være nødt til at sende deres sønner og døtre præcis på samme måde, som vi sender vores sønner og døtre i krig. Og de vil være nødt til at kæmpe, fordi det er NATO, vi taler om, og de vil dø,” siger han og fortsætter:
“Gud forbyde det, for det er en frygtelig ting. Jeg ønsker fred og ukrainsk støtte til USA.”
Zelenskyj nævner altså ikke, at amerikanske soldater skal kæmpe og dø i Ukraine, som det påstås i opslagene. Det er heller ikke Zelenskyjs strategi ifølge Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker og orlogskaptajn på Forsvarsakademiet.
“Tværtimod er Zelenskyjs argument jo, at hvis I bare giver os nogle våben, så skal vi nok stille de soldater, der skal til lige nu,” siger han.
Zelenskyj opstiller derimod et hypotetisk scenarie, hvor Rusland vinder over Ukraine – der ikke er medlem af NATO – og derefter invaderer et NATO-land, såsom et af de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.
Det vil ifølge Zelenskyj betyde, at USA - der også er et NATO-land - må sende soldater til det baltiske land, der måtte være under angreb fra Rusland.
Kan ikke tvinge USA
Men hvis det skulle ske, at Rusland vinder krigen i Ukraine og derefter invaderer et NATO-medlemsland, er USA så “nødt til” at sende deres sønner og døtre i krig i det land, som Zelenskyj påstår?
Det korte svar er nej, men det er et kompliceret spørgsmål, siger Bugge Thorbjørn Daniel, der er lektor i international ret ved Syddansk Universitet.
Godt nok står der i Den Nordatlantiske Traktats artikel 5 – den såkaldte musketér-ed – at NATO-landene er enige om at komme hinanden til undsætning i tilfælde af angreb. Traktater hører under folkeretten og er derfor i udgangspunktet juridisk bindende, men i praksis er det i bund og grund politik uden de store muligheder for “tvang”. Det gælder ikke mindst, når der er tale om det mest magtfulde land i alliancen, siger Bugge Thorbjørn Daniel med henvisning til USA.
“På papiret er der en juridisk forpligtelse, men realiteten er nok, at den meget vel kan vise sig ikke at være det papir værd, den er skrevet på, hvis USA sætter spørgsmålstegn ved, om de vil leve op til den,” siger han.
Det scenarie er ikke så utænkeligt, som det tidligere har været, siger Anders Puck Nielsen. Godt nok sagde Donald Trump i sidste uge, at han “støtter” artikel 5, men tilbage i februar 2024 satte han spørgsmålstegn ved USA’s vilje til at hjælpe et NATO-medlemsland, der ikke bruger nok penge på deres eget forsvar.
“Ånden i artikel 5 er jo den her musketér-ed, hvor et angreb på én bliver tolket som et angreb på alle,” siger Anders Puck Nielsen.
Set i det lys var Zelenskyjs analyse for to år siden helt inden for skiven, mener begge forskere.
“Indtil Trump skabte tvivl, var det den amerikanske fortolkning af artikel 5, at hvis russerne går så meget som en centimeter over grænsen til et NATO-land, så kommer de til at mærke den samlede kraft af alt, USA har at skyde med,” siger Anders Puck Nielsen.
Skulle det ske, at USA nægter at komme et NATO-medlemsland under angreb til undsætning, så er konklusionen klar ifølge Bugge Thorbjørn Daniel.
“Så er NATO reelt død, for så har den stærkeste magt bagved sagt, at de er ligeglade med alliancen. På papiret vil NATO selvfølgelig stadig findes, men det vil reelt være uden værdi,” siger han.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
|