About: http://data.cimple.eu/claim-review/a4ee36e0de2a32ae9fba74b2b8a929ba878cff30ab6105b18ba77bfd     Goto   Sponge   NotDistinct   Permalink

An Entity of Type : schema:ClaimReview, within Data Space : data.cimple.eu associated with source document(s)

AttributesValues
rdf:type
http://data.cimple...lizedReviewRating
schema:url
schema:text
  • Bliver regeringens nye havvindmøllepark verdens største? "Der bliver tale om verdens største havvindmøllepark." Sådan sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) på et pressemøde i dag, hvor regeringen præsenterede sit nye energiudspil. Men faktisk havde selvsamme Lars Christian Lilleholt tidligere på samme pressemøde meldt lidt mindre bombastisk ud. "Vi vil bygge en af verdens største havvindmølleparker i Danmark," sagde klimaministeren i løbet af pressemødets indledende minutter. Med en kapacitet på hele 800 megawatt er der ingen tvivl om, at den kommende vindmøllepark er stor. Rigtig stor. Faktisk kommer de nye havvindmøller til at kunne forsyne Danmarks syv største byer med klimavenlig el året rundt, fortalte Lars Christian Lilleholt på pressemødet. Men vil kapaciteten på 800 megawatt nu også være nok til at gøre havvindmølleparken til ikke alene Danmarks, men også verdens største? Nej. De 800 megawatt er ikke nok til at toppe listen over de største havvindmølleparker i verden, for der er planlagt mindst to andre, som vil blive endnu større. Større havvindparker på vej I Storbritannien kommer de i hvert fald til at ligge tættere på den førsteplads, som klimaministeren gjorde krav på ved torsdagens pressemøde. Ud for Englands østkyst er det danske energiselskab Ørsted nemlig i færd med at bygge vindmølleparken Hornsea Project One. Efter planerne står den færdig i 2021, og den vil have en kapacitet på 1200 megawatt. Altså en halv gang større end vindmølleparken, regeringen vil bygge. Også havvindmølleparken Moray East, der kommer til til at ligge ud for Skotlands kyst, bliver større end den nye danske. Med 100 vindmøller med turbiner fra den danske vindmølleproducent Vestas kommer Moray East til at at have en kapacitet på mindst 950 megawatt, og den forventes at stå færdig i 2022. Ministeren: Det var en fortalelse Den danske havvindmøllepark bliver ikke verdens allerstørste, men en af verdens største. Sådan lyder svaret fra Jesper Caruso, der er pressechef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, da TjekDet spørger ham, hvilken én af ministerens udtalelser, der egentlig er den rigtige. Og der var tale om en simpel fejl, da Lars Christian Lilleholt kaldte havvindmølleparken for verdens største. "Hvis ministeren har sagt, at det bliver verdens største, så er det en simpel fortalelse," skriver Jesper Caruso i en mail. I regeringens energiudspil bliver den planlagte havvindmøllepark også ‘blot’ omtalt som Danmarkshistoriens største havvindmøllepark. Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
schema:mentions
schema:reviewRating
schema:author
schema:datePublished
schema:inLanguage
  • Danish
schema:itemReviewed
Faceted Search & Find service v1.16.115 as of Oct 09 2023


Alternative Linked Data Documents: ODE     Content Formats:   [cxml] [csv]     RDF   [text] [turtle] [ld+json] [rdf+json] [rdf+xml]     ODATA   [atom+xml] [odata+json]     Microdata   [microdata+json] [html]    About   
This material is Open Knowledge   W3C Semantic Web Technology [RDF Data] Valid XHTML + RDFa
OpenLink Virtuoso version 07.20.3238 as of Jul 16 2024, on Linux (x86_64-pc-linux-musl), Single-Server Edition (126 GB total memory, 5 GB memory in use)
Data on this page belongs to its respective rights holders.
Virtuoso Faceted Browser Copyright © 2009-2025 OpenLink Software