| schema:text
| - Nej, ambulancefolk råder ikke til, at man gemmer nærmeste pårørende som ICE på mobiltelefonen
"Lægevagten og ambulancefolk råder alle til at indkode deres nærmeste pårørende som ICE (in case of emergency, red.) på deres mobiltelefoner"
Kilde: Kædebrev på Facebook.
Hvis du skriver ‘ICE’ foran din nærmeste pårørende i kontaktbogen på din telefon, kan du hjælpe redningsfolkene i tilfælde af en nødsituation. Så kan redderne nemlig hurtigt finde ud af, hvem de skal kontakte, lyder budskabet i et gammelt kædebrev, der nu har fået nyt viralt liv.
Men hverken lægevagten, redningskorps eller politiet anbefaler, at du gør det. Tværtimod beder politiet om, at man overlader det til betjente at kontakte pårørende til en tilskadekommen.
Hvis du skriver ‘ICE’ foran din nærmeste pårørende i kontaktbogen på din telefon, kan du hjælpe redningsfolkene i tilfælde af en nødsituation. Så kan redderne nemlig hurtigt finde ud af, hvem de skal kontakte.
Sådan lyder budskabet i hvert fald i et billede af et tekstopslag, som er gået viralt på blandt andet Facebook. Opslaget er i skrivende stund delt mere end 18.000 gange og er i øvrigt slet ikke nyt. Faktisk har det floreret i Danmark i mere end et årti.
ICE står for in case of emergency, i tilfælde af nødsituation. De tre bogstaver skulle kunne hjælpe, når redningsfolk skal kontakte pårørende i forbindelse med eksempelvis trafikuheld. Det er endda noget, som både lægevagten og ambulancefolk anbefaler, at man gør, fortæller opslaget.
Men det er forkert, lyder det fra begge parter.
"Den anbefaling udgår ikke fra lægevagten. Der nævnes jo redningspersonale i teksten; det har ikke noget med lægevagten at gøre," skriver Jonas Heltberg, kommunikationschef i Praktiserende Lægers Organisation, som står for lægevagten i fire af landets fem regioner, i et mailsvar.
Samme melding lyder fra Falck, som står bag en stor del af ambulanceredderne.
"At skrive sine nødkontakter ind i telefonen er ikke noget, Falck anbefaler," siger Signe Dam Lukowski, kommunikationsmedarbejder hos Falck til TjekDet.
Artiklen fortsætter under billedet
"Lægevagten og ambulancefolk beder alle om at sprede dette budskab," lyder budskabet, der i årevis er blevet delt af adskillige danskere på sociale medier og mail. Blandt andet delte en facebookbruger opslaget for over syv år siden, og alene det opslag har i årenes løb fået over 18.000 delinger - og de seneste to døgn er det gået viralt igen over med over 1.000 delinger. Men det velmenende budskab kommer hverken fra danske ambulancereddere eller lægevagten. Det samme gælder politiet, der afviser at være afsender på budskabet. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)
Danmark har et velfungerende system
I de tilfælde, hvor patienter ikke selv er i stand til at oplyse deres nærmeste pårørende, er det politiet, der står for at finde og underrette dem.
Men heller ikke hos politiet finder man opbakning til det virale råd. Dansk politi kan nemlig sagtens finde frem til pårørende uden at kigge i folks kontaktbøger. Det slog politiet fast allerede i 2007, hvor den danske anbefaling om ICE-kontakter florerede første gang.
"I modsætning til England har vi et velfungerende personnummersystem med oplysninger om pårørende og adresser og meget mere. Specielt i forbindelse med katastrofer er det danske system uovertruffent," sagde tidligere politiinspektør ved Sydøstjyllands Politi i Horsens, Benny Tollestrup, dengang til Ritzau.
At politiinspektøren nævner lige netop England, skyldes kædebrevets ophav.
Kædebrev har ramt Danmark i bølger
Kædebrevet startede som et initiativ i Storbritannien i foråret 2005, og det fik luft under vingerne i forbindelse med terrorangrebene i London 7. juli 2005, hvor selvmordsbomber i undergrundsbanen kostede 56 mennesker livet og sårede mindst 700.
En britisk ambulanceredder ved navn Bob Brotchie opfordrede folk til at kode nødkontakter ind i deres telefoner som ICE. Dermed kunne man hjælpe reddere og politi til hurtigere at komme i kontakt med pårørende i nødstilfælde.
Artiklen fortsætter under billedet
Selv om det vidt delte kædebrev henviser til lægevagten, afviser Praktiserende Lægers Organisation, som står for lægevagten i fire af landets fem regioner, at være afsender af budskabet. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
I 2007 nåede kædebrevet så til Danmark. Her blev det sendt rundt over mail fra indbakke til indbakke. Allerede dengang tog både politiet og Falck afstand fra kædebrevet, kunne man læse i et væld af danske medier.
Seks år senere – altså i 2013 – dukkede kædebrevet så op på Facebook, og i de seneste dage har det opslag fået nyt liv, så det lige er delt mindst 18.000 gange på det sociale medie.
Også i 2013 afviste Falck, at de havde noget med kædebrevet at gøre.
"Det er meget usikkert at bruge mobiltelefoner som identifikation. I et trafikuheld ved man måske ikke, hvem der ejer hvilken telefon. Der har politiet andre og bedre metoder til at komme i kontakt med pårørende," sagde en kommunikationsmedarbejder ved Falck til Dagens.dk.
Helt ubrugeligt i dag
Hjemmesiden 112alarm.dk står som afsender af kædebrevet, der altså fortsat deles på Facebook den dag i dag. Henning Christensen står bag 112alarm.dk, hvor han lagde kædebrevet på sin hjemmeside, da det første gang turnerede i Danmark for 12 år siden.
Det har han dog siden fortrudt.
Artiklen fortsætter under billedet
I en artikel på hjemmesiden fra 2015 forklarer han, at kædebrevet ikke lå på siden ret længe, men at det blev kopieret og gemt, og siden "desværre" er dukket op igen.
Han skriver, at der er "sket rigtig meget siden", han delte kædebrevet i foråret 2007, og at "det er helt ubrugeligt i dag".
"Jeg vil tro, jeg har fået over 300 mails om det med ICE-nummer. Så nu håber jeg bare, at de vil kigge her, inden man skriver til mig," afslutter Henning Christensen sin artikel fra 2015.
Mange bruger i dag en adgangskode til at åbne deres mobiltelefoner. Det betyder også, at andre slet ikke vil kunne komme ind i telefonens telefonbog og finde kontakter, hvor ordet 'ICE' måtte være tilføjet. Det gør kædebrevets budskab ubrugeligt.
De fleste mobiltelefoner har dog i dag en funktion, hvor man i telefonbogen kan markere, hvem der kan kontaktes i nødstilfælde.
Prøver en fremmed at åbne en låst mobiltelefon vil det i nogle tilfælde være muligt at se de kontaktpersoner, der har denne markering. Derudover kan telefonen ikke bruges.
Men denne funktion ændrer stadig ikke på, at myndighederne opfordrer til, at man overlader det til politiet at tage kontakt til pårørende. Opdager man en person, der er kommet til skade, skal man i stedet bruge tiden på at ringe til politiet eller alarmcentralen.
Der er også andre årsager til, at man ikke uden videre åbner en tilskadekommens mobiltelefon: "For det første skal man være stensikker på, at telefonen tilhører den rigtige person. Den skal også være opdateret, så skilsmisser og andre personlige forhold ikke giver problemer. Og så er der det etiske i at åbne andres telefoner", lød det fra Falck i 2007.
I modsætning til andre lande har Danmark et velfungerende personnummersystem med oplysninger om pårørende og adresser og meget mere, der gør det let for politiet at finde frem til tilskadekomnes pårørende.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
|
![[RDF Data]](/fct/images/sw-rdf-blue.png)
![[cxml]](/fct/images/cxml_doc.png)
![[csv]](/fct/images/csv_doc.png)
![[text]](/fct/images/ntriples_doc.png)
![[turtle]](/fct/images/n3turtle_doc.png)
![[ld+json]](/fct/images/jsonld_doc.png)
![[rdf+json]](/fct/images/json_doc.png)
![[rdf+xml]](/fct/images/xml_doc.png)
![[atom+xml]](/fct/images/atom_doc.png)
![[html]](/fct/images/html_doc.png)