| schema:text
| - Nej, resultatet af din kviktest er ikke bestemt på forhånd
-
Er resultaterne af de kviktests, der anvendes til at teste for ny coronavirus givet på forhånd?
-
Det spekulerer flere brugere på sociale medier i og henviser til billeder af to pakker podepinde fra testudstyr. På den ene pakke er testen markeret som positiv, på den anden som negativ
-
Men der er ikke tale om forudbestemte testresultater, men derimod om negative og positive kontrolvatpinde, der skal sikre, at testudstyret virker som det skal
På sociale medier spekulerer flere brugere i, om testresultatet på kviktests er bestemt på forhånd.
I opslagene er der vedhæftet billeder af indpakninger til den type af vatpinde, der bruges ved kviktests eller antigentests, som de retligt kaldes.
På billederne figurerer to pakker med vatpinde. På den ene indpakning står der ‘Positive Control Swab’, mens der på den anden står ‘Negative Control Swab’. Og det får brugere bag opslagene til at gruble over, om testresultatet afhænger af, hvilken vatpind der benyttes, og ikke om den testede er smittet eller ej.
“Det er på denne måde, man styrer smittespredningen,” skriver blandt andet en dansk facebookbruger, hvis opslag alene er delt mere end 15.000 gange tilsammen.
Lignende opslag har også floreret i både Norge og Tyskland.
Men de vatpinde, der er på billedet, er slet ikke dem, der bliver brugt til at pode i folks næsebor. Der er derimod tale om kontrolvatpinde, som bliver brugt til at kontrollere, om testene virker.
Skal sørge for pålidelige tests
Bag antigentestene på billedet i det danske facebookopslag står den amerikanske virksomhed ACON Laboratories, Inc. I et af salgsmaterialerne kan man læse, at der følger både negative og positive kontrolvatpinde med, til nogle af deres kviktests.
Af den engelske indlægsseddel til testtypen 'Flowflex' fremgår det, at kontrolvatpindene bør anvendes for at sikre, at testene udføres korrekt. Kontrolvatpindene kan bruges, når mange tests anvendes, når en ny person skal udføre testene eller med periodiske intervaller for at sikre, at testen foregår korrekt, fremgår det af indlægssedlen.
Og det er almindelig praksis, at der medfølger både negative og positive kontrolvatpinde, når man indkøber kviktests, fortæller Peter Kamp Busk, lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet.
“Hvis du nu får en kasse tests, du skal ud at bruge, så vil du gerne vide, om de virker. For det første skal man vide, om man kan få et negativt resultat. Der bruger man en negativ kontrol, som man ved er negativ. Og så skal man vide, om man kan få et positivt resultat, og der bruger man en positiv kontrol,” siger Peter Kamp Busk.
Viser testen ikke et negativt resultat, når den er udført med den negative kontrolvatpind, ved man altså, at der er noget galt. Det samme med den positive kontrolvatpind.
Kontrolvatpindene kan altså bruges løbende af sundhedspersonalet for at sikre, at testene fortsat virker. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis kviktestene har været udsat for kolde temperaturer.
“På et tidspunkt var der tale om, at testene måske ikke virkede så godt, hvis de var kolde. Og så er det jo meget godt, hvis man har et parti, der har stået koldt, at man så tjekker, at de faktisk virker, inden man tager dem i brug,” siger Peter Kamp Busk.
TjekDet har forsøgt at kontakte den danske bruger, der står bag det bredt spredte opslag. Vi ville gerne have fundet ud af, om han står bag billedet, eller om han har fundet det og delt det videre. Men brugeren har ikke svaret på vores henvendelse.
Kviktests er ikke uden problemer
Men selvom man bruger kontroltests for at sikre, at kviktestene fungerer, som de skal, er der alligevel usikkerheder forbundet med den særligt hurtige måde at blive testet på.
Både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har tidligere advaret om, at kviktestene er upålidelige, og eksperter har anbefalet, at testene kun bruges som supplement til den mere sikre PCR-test.
Den 3. april offentliggjorde seruminstituttet en undersøgelse, der viste, at 47 procent af de af undersøgelsen deltagere, der var smittede med ny coronavirus, alligevel havde fået et negativt kviktestresultat. Omvendt var 45 procent af dem, der havde fået et positivt svar efter deres kviktest, slet ikke er smittede. Derfor skal kviktestene først og fremmest anses som et screeningværktøj, slog instituttet fast.
|
![[RDF Data]](/fct/images/sw-rdf-blue.png)
![[cxml]](/fct/images/cxml_doc.png)
![[csv]](/fct/images/csv_doc.png)
![[text]](/fct/images/ntriples_doc.png)
![[turtle]](/fct/images/n3turtle_doc.png)
![[ld+json]](/fct/images/jsonld_doc.png)
![[rdf+json]](/fct/images/json_doc.png)
![[rdf+xml]](/fct/images/xml_doc.png)
![[atom+xml]](/fct/images/atom_doc.png)
![[html]](/fct/images/html_doc.png)