schema:text
| - Økonomer afviser populært regnestykke: Danmark tjener ikke en milliard kroner om året på bloktilskuddet
Danmark tjener en milliard om året på bloktilskuddet til Grønland, siger den grønlandske erhvervsmand Verner Hammeken.
-
Påstanden og det bagvedliggende regnestykke bliver vidt delt på sociale medier i Grønland.
-
Men selvom opslaget indeholde gode pointer, afviser økonomiforskere, at Danmark tjener en milliard kroner om året på bloktilskuddet
-
Danmark tjener i virkeligheden en milliard kroner om året på at betale bloktilskud til Grønland.
Det konkluderer i hvert fald den grønlandske erhvervsmand og tidligere direktør for rederiet Royal Arctic Line A/S Verner Hammeken i et vidt delt facebookopslag.
Pointen i opslaget er, at bloktilskuddet til Grønland ikke er en udgift for Danmark, men tjener sig ind med profit. Bloktilskuddet skulle nemlig skabe stor eksport af varer og ydelser fra Danmark til Grønland. Så stor, at Verner Hammeken ved at sammenholde udgifter og indtægter når frem til, at “Danmark tjener en milliard på bloktilskuddet. Hvert år.”
Men økonomiforskere, TjekDet har talt med, afviser Verner Hammekens regnestykke. For selv om en mindre del af pengene løber tilbage til Danmark, er der ikke tale om en fortjeneste på en milliard kroner.
“Det er rigtig nok, at Danmark får noget omsætning, men det er simpelthen forkert, at Danmark netto tjener én milliard på bloktilskuddet,” siger økonomiprofessor emeritus ved Aarhus Universitet Martin Paldam.
Erhvervsmand med stor stemme
Verner Hammeken er et navn i Grønland. Han er blevet kendt for i otte år at være administrerende direktør for det selvstyreejede rederi Royal Arctic Line A/S, der har monopol på al transport af gods til og fra Grønland og mellem byer og bygder. Desuden er han som medstifter af organisationen Inuit Nutaat (Nye mennesker) en stærk stemme for grønlandsk selvstændighed i den offentlige debat.
Med omkring 300 delinger er Verner Hammekens facebookopslag blevet særdeles populært i en grønlandsk kontekst. Det er spredt i en række større grønlandske facebookgrupper og har cirkuleret på det sociale medie siden slutningen af december.
“Da 300 delinger er rigtig meget i Grønland, og når man er så tæt forbundne, som man er i Grønland, vil en større andel af befolkningen se opslaget. Det kan nemt være en meget stor del af befolkningen, der har læst opslaget,” siger Signe Ravn-Højgaard, der er direktør i tænketanken Digital Infrastruktur og har forsket i sociale medier i Grønland.
Og når en kendt stemme med forretningserfaring regner sig frem, at bloktilskuddet rent faktisk er en indtægt for Danmark, har det klangbund i den grønlandske befolkning.
“De færreste ville bryde sig om at være modtager af en generøs gave fra en tidligere kolonimagt. Så hvis det endda kan dokumenteres, at bloktilskuddet genererer overskud for Danmark, så styrker det grønlandsk selvtillid og afmonterer en følelse af underskud,” siger Birger Poppel, der er samfundsforsker og emeritus ved Grønlands Universitet og tidligere statistikchef for Grønlands Statistik.
I samme dur har Grønlands finansminister Erik Jensen, som også er formand for regeringspartiet Siumut, tidligere i år udtalt, at Grønlands indtjening går til Danmark, hvilket flere eksperter gik i rette med.
Og senest har selvstyreformand Múte B. Egede med henvisning til DR-dokumentaren Grønlands hvide guld holdt fast i, at Danmark har tjent 400 milliarder kroner på kryolitminen Ivittut, selvom tallet er kritiseret af en række økonomer.
“Lige nu er det ikke et bloktilskud. Jeg synes, det er en afdragsordning efter kryolitminen,” siger Mute B. Egede til DR.
Beregningen kikser
Verner Hammekens regnestykke dokumenterer dog ikke, at Danmark tjener penge på bloktilskuddet til Grønland, siger forskere, som TjekDet har talt med.
I regnestykket stiller han Danmarks udgifter, som er bloktilskuddet, over for de penge, der går fra Grønland til Danmark.
- Det er ifølge ham 15 procent af bloktilskuddet i form af import fra Danmark.
-
- Det gælder dansk eksport til Grønland.
-
- Det er grønlandsk eksport, der går via Danmark til andre lande.
-
- Og det er grønlandsk import fra andre lande, der går igennem Danmark.
-
Hvis der ikke var et bloktilskud, ville Danmark stadig sælge nogle varer til Grønland, så det trækker han fra indtægterne.
Facit bliver: “Danmark får 5,5 milliarder i omsætning i Danmark og betaler kun 4,5 milliarder. Nettoresultat = Danmark tjener 1 milliard på bloktilskud. Hvert år,” lyder det i opslaget.
Verner Hammeken regner sig i facebookopslaget frem til, at Danmarks nettoresultat ved bloktilskuddet er godt en milliard danske kroner.
På den måde får Verner Hammeken det til at fremstå sådan, at der hvert år er et overskud på en milliard kroner på den konto, som bloktilskuddet bliver betalt fra. Altså et nettoresultat på en milliard kroner i det danske statsbudget.
Men det giver ikke mening at stille udgifter i det danske statsbudget over for danske virksomheders omsætning, siger Martin Paldam.
Han mener, at regnestykket bygger på “fantasital”. For danske virksomheders salg til Grønland, som i Verner Hammekens regnestykke er den helt store post på 4,9 milliarder, løber nemlig ikke ubeskåret ind i statsbudgettet.
En stor del af varerne, Danmark eksporterer til Grønland, er desuden fremstillet andre steder end i Danmark og derfor ikke noget, som kun danskere tjener penge på, siger han.
Mange ordrer i Danmark
Men der er trods alt en del af bloktilskuddet, der løber tilbage til Danmark.
“Når en dansk virksomhed sælger varer til Grønland, bliver indtægterne selvfølgelig beskattet. Dem, der arbejder i den virksomhed, betaler også skat til den danske stat. Det er rigtigt nok,” siger Martin Paldam.
Også Birger Poppel mener, at Verner Hammekens “beregning kikser”, men at han har en ofte overset pointe i, at bloktilskuddet ikke er ren udgift. For eksempel har Grønland mange supermarkeder med danske leverandører, og danske konsulenter og entreprenører har mange opgaver i landet, siger forskeren.
“Der er ingen tvivl om, at bloktilskuddet er med til at skabe omsætning i Danmark. Men man kan ikke trække en udgift på det danske statsregnskab fra en omsætning i Danmark genereret af køb fra Grønland og få et entydigt udtryk for en økonomisk nettoeffekt. Det giver ikke mening,” siger Birger Poppel.
Mere end bare bloktilskud
En anden af Verner Hammeken pointer er, at Grønlands handel med Danmark er kædet sammen med bloktilskuddet.
Egentlig har Grønland selvstændighed på handelsområdet. Så med bloktilskuddet er der ikke noget krav om, at Grønland skal handle med Danmark, og Grønland kan lave de handelsaftaler, de ønsker.
Men efter Birger Poppels vurdering er der i kraft af grønlandsk-danske traditioner og historie en stor del af handelen, der automatisk foregår med Danmark.
“Man kunne godt sige, at det er historisk betinget, selvom det ikke er noget krav. Det er givetvis rigtigt, at der er forbindelser, der gør, at der er penge, der går tilbage til Danmark, som begynder i omløb her i Grønland,” siger han.
Javier Arnaut, der er afdelingsleder og lektor ved Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Grønlands Universitet, er umiddelbart enig med Verner Hammeken i, at Danmark får meget igen for bloktilskuddet. Men ikke i det omfang, som Verner Hammeken regner sig frem til.
“De tal, han præsenterer, er overvurderede. Men generelt påpeger han meget vigtige og ofte oversete aspekter af det økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland,” siger Javier Arnaut.
Flere betydninger af tjene
TjekDet har forelagt kritikken for Verner Hemmeken. Han mener, at både TjekDet og økonomiforskerne har misforstået betydningen af ordet tjene.
Selv om han indleder sit opslag med at med spørge: "Hvad tjener Danmark på bloktilskuddet?", og selv svarer "Ca. 1 milliard kroner om året i runde tal", så er det ikke sådan ordet tjene skal forstås, siger han.
At Danmark tjener en milliard om året på bloktilskuddet, betyder i hans facebookopslag i stedet, at der er “positive pengestrømme til det geografiske Danmark.”
Hvis man nu læste dit opslag på den måde, at den danske stat tjener en milliard på bloktilskuddet, så...
“Sådan bør man ikke læse det.”
For det vil ikke være korrekt at læse det på den måde?
“Som du selv siger, får den danske stat ikke den milliard tilbage i pengestrøm. Det er forskellige danske virksomheder. Betragtningen er, at pengestrømmene er positive set fra Danmarks side. Man giver 4,5 milliarder og får mere igen. Den danske stat får ikke den milliard.”
Ingen af de økonomer, jeg har talt med forstår dit opslag på den måde. De forstår det sådan, at der er en indtjening på bloktilskuddet.
“Jeg er lidt græskkatolsk med, om de ikke kan se det. Hvis de forstår det sådan, at den danske stat tjener en milliard på bloktilskuddet, kan jeg godt forstå, de ikke kan forstå det.”
Du har været direktør i Royal Arctic Line A/S og kender godt forskel på de her begreber som omsætning, indtjening og værditilvækst, hvorfor ikke være mere præcis, så du ikke kommer for skade at bilde nogen ind, at der for Danmark er en nettoindtægt på bloktilskuddet?
“Det er, fordi jeg bruger den kollokviale (dagligdags, red.) betydning af ordet tjene. Det er ikke et økonomisk tidsskrift. Det er en facebookside, hvor man fortæller folk, at der kommer masser af penge til Grønland fra staten. Men rigtig mange går tilbage til Danmark igen. Faktisk flere, end den danske stat betaler. Havde man lavet overskriften, at pengestrømmene som følge af bloktilskuddet er positive i Danmarks favør, så ville folk ikke gide læse det. Selv ordet omsætning kan være svært,” siger Verner Hammeken.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
|