About: http://data.cimple.eu/claim-review/e62f9daa50a0b390c7c2d93c20e692f06789340352b44739142bd56a     Goto   Sponge   NotDistinct   Permalink

An Entity of Type : schema:ClaimReview, within Data Space : data.cimple.eu associated with source document(s)

AttributesValues
rdf:type
http://data.cimple...lizedReviewRating
schema:url
schema:text
  • Vil Pernille Vermund tvinge afrikanere til at købe komfurer for at forbedre klimaet? Niks, det er satire - Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, kritiseres på sociale medier for at give det afrikanske kontinent skylden for klimaforandringerne - Hun mener tilsyneladende, at det forurener “helt vildt”, at afrikanerne laver mad over åben ild, og derfor skal de alle tvinges til at købe et komfur - Pernille Vermunds noget alternative udlægning af klimakrisen står da også sort på hvidt i en kort artikel, som der henvises til i flere facebookopslag - Men artiklen er satire, som bliver bragt ude af kontekst - Citatet er opdigtet og stammer i virkeligheden fra Ekstra Bladets satire-sektion Slyngelstuen Afrika har skylden. Så kontant lyder overskriften på en kort artikel, der deles som et skærmbillede i flere opslag på Facebook. Bag udsagnet står angiveligt Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, der ifølge artiklen klandrer Afrika for at være den helt store synder i det globale klimaregnskab. “De største klimasyndere er dem i Afrika, der laver mad over åben ild. Det forurener helt vildt. Først når de tvinges til at købe komfurer, får vi styr på klimaet,” siger hun ifølge artiklen. I kommentarsporene til opslagene kritiserer flere facebookbrugere udtalelsen og kalder blandt andet Pernille Vermund for uintelligent og det, der er værre. Men der er bare ét problem. Citatet er opdigtet. Det er hapset fra Ekstra Bladets satire-univers Slyngelstuen, hvor politikere, kendte og andet godtfolk “udtaler sig” om aktuelle emner ud fra fri fantasi. Venstres svar er flere motorveje Pernille Vermunds opdigtede citat er bragt i Ekstra Bladet 12. august i anledning af den opsigtsvækkende og dystre klimarapport, som FN's klimapanel offentliggjorde tre dage forinden. I Ekstra Bladet fremgår det tydeligt, at hendes udsagn er en del af satire-sektionen Slyngelstuen. Men billedet, der går igen i facebookopslagene, er skåret, så det lige præcis ikke er til at se, at det opdigtede citat stammer derfra. Det er heller ikke til at se på billedet, at flere andre politikere står for skud sammen med Pernille Vermund. Ifølge Slyngelstuen mener Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, at løsningen på klimaudfordringerne er at bygge flere broer og veje. “Så skal vi nemlig ikke holde i kø, når vi skal væk fra klimakrisen,” lyder hans (opdigtede) forklaring. Han omtales i øvrigt som Kristian Bil Lorentzen, asfalt- og motorvejsordfører, i satireindslaget. Også Rasmus Helveg Petersen (R), Signe Munk (SF), Franciska Rosenkilde (Å) og ikke mindst klimaminister Dan Jørgensen (S) har givet en fiktiv kommentar til Slyngelstuen. Sidstnævnte “satser 100 procent på en opfindelse, der kan afskaffe drivhusgasser om nogle år.” Retter opslag Flere brugere, der har delt Pernille Vermunds opdigtede citat, har rettet deres opslag og gjort opmærksom på, at der er tale om satire. Men som med al vellykket satire er der faktisk en anelse hold i virkeligheden. I et af de korrigerede opslag er det nu blevet tilføjet, at Pernille Vermund i november 2018 faktisk kom med en udtalelse til Altinget, som Slyngelstuen sandsynligvis har ladet sig inspirere af. Her sagde hun, at fattige lande udleder mere CO2 end rige lande, og “at der er mennesker i den afrikanske del af verden og Mellemøsten, der stadig opvarmer deres huse med sådan nogle små gasfyr, der står og soder helt vildt.”
schema:mentions
schema:reviewRating
schema:author
schema:datePublished
schema:inLanguage
  • Danish
schema:itemReviewed
Faceted Search & Find service v1.16.115 as of Oct 09 2023


Alternative Linked Data Documents: ODE     Content Formats:   [cxml] [csv]     RDF   [text] [turtle] [ld+json] [rdf+json] [rdf+xml]     ODATA   [atom+xml] [odata+json]     Microdata   [microdata+json] [html]    About   
This material is Open Knowledge   W3C Semantic Web Technology [RDF Data] Valid XHTML + RDFa
OpenLink Virtuoso version 07.20.3238 as of Jul 16 2024, on Linux (x86_64-pc-linux-musl), Single-Server Edition (126 GB total memory, 5 GB memory in use)
Data on this page belongs to its respective rights holders.
Virtuoso Faceted Browser Copyright © 2009-2025 OpenLink Software